• Billig fragt fra 35,- Gratis v/499|
  • 1-2 dages levering|
  • Miljøvenlig emballage|
  • 5 stjerner af vores kunder

0
0,00 DKK
Filtrer visning
Smukke negle med gelpolish - sådan gør du

Smukke negle med gelpolish - sådan gør du

Læsetid: 3 minutter

Hvad er Gelpolish?

Gelpolish er blevet utrolig populært at anvende på grund af den lange holdbarhed og de flotte resultater man kan få. Gelpolish er en fusion mellem neglelak og gelenegle. Du får den gode holdbarhed fra gele og letheden som ved en neglelak. Tilmed undgår du tørretiden fra neglelakken fordi gelpolish skal hærde i UV/LED lys. Det er altså smart. 

Denne guide er en overordnet guide til brug af gelpolish og det anbefales altid at du følger producentens påføringsguide. Der kan nemlig være forskellige hærdetider og/eller klargøringsteknikker som skal anvendes, alt efter hvilket mærke man bruger.

Produkter du skal bruge:

Forberedelse af neglene:

For at opnå det bedste resultat med gelpolish er det vigtigt at forberede dine negle korrekt:

  1. Rens og fjern eventuel gammel neglelak fra neglene med neglelakfjerner.
  2. Fil dine negle i den ønskede form og længde.
  3. Skub forsigtigt dine neglebånd tilbage med en neglebåndsskubber.
  4. Affedt neglene ved at tørre dem grundigt af med en rensevæske som f.eks. Scrubfresh.

Påføring af gelpolish:

Følg disse trin for at påføre gelpolish og opnå et smukt resultat:

  1. Påfør et lag gelpolish basecoat på dine rensede negle og undgå at få produktet på helt ud til kanten af dine neglebånd. Du skal hellere holde lidt mere afstand, end risikere at ramme huden.
  2. Hærd neglene under UV/LED-lampen i den anbefalede tid. Du vil opleve at dine negle er fedtede i overfladen hele vejen indtil efter sidste trin. Dette er normalt. Berør det ikke. 
  3. Påfør et tyndt lag gelpolish farve på neglene og som altid, undgå at røre huden eller neglebåndene.
  4. Hærd neglene igen i lampen i den anbefalede tid.
  5. Gentag trin 3 og 4 for at opnå ønsket farve intensitet.
  6. Afslut med et lag gelpolish topcoat for at beskytte farven og give en flot glans.
  7. Hærd neglene en sidste gang i lampen i den anbefalede tid.
  8. Aftør sticky layer (uhærdet gelpolish fra neglen). Dette gøres med en wipe fugtet med isopropylalkohol. 

Hærdning af gelpolish:

Det er ultra vigtigt at du bruger den rigtige lampe for korrekt hærdning af din gelpolish. Ffølg derfor disse disse retningslinjer:

  • Brug enten en UV-lampe, UV/LED-lampe eller en LED-lampe, der er designet til at hærde den specfikke gelpolish du påtænker, med de korrekte "lysbølger"/nanometre, som der anbefales til din gelpolish.
  • Tjek producentens anbefalinger for den nøjagtige hærdningstid, da det kan variere. Især afhængig af lampens watt.
  • Sørg for, at neglene er placeret korrekt under lampen for at sikre ensartet hærdning. Tag altid tommelfingeren for sig selv. 

Efterbehandling:

Efter påføring af gelpolish kan du gøre følgende for at fuldføre behandlingen:

  • Plej dine negle og neglebånd ved at anvende negleolie regelmæssigt. Dette forlænger faktisk holdbarheden på din nye gelpolish mani, da en fleksibel og hydreret naturnegl ikke bliver så stiv, at produkterne kan finde på at slippe. 

Tips og tricks

Her er nogle tips og tricks for at opnå de bedste resultater med gelpolish:

  • Anvend altid basecoat og topcoat for at forlænge holdbarheden og beskytte neglene.
  • Undgå at få gelpolish på huden eller neglebåndene, da det kan resultere i afskalning, lift og i værste tilfælde give allergi.
  • Hvis din gelpolish skaller af, er det desværre den hårde måde: At starte helt forfra med den negl, for det vil aldrig give et flot ensartet resultat at "lappe". Husk altid at forsegle din frie kant, for at øge holdbarheden. 
  • For at forlænge holdbarheden af gelpolish, undgå at bruge dine negle som værktøj til at åbne eller skrabe ting.

Relaterede emner:

  • Farve
  • Effekt
  • Kollektion
  • Mærke
  • Dækkeevne
  • Mængde
  • Guide
  • Ingredienser
  • OBS:
  • Badge