• ★★★★★ af vores kunder
  • Fragt fra 35,- Gratis v/499
  • 1-2 dages levering
  • Miljøvenlig emballage
0
0,00 DKK
Sådan forbereder du dine negle inden lakering

Sådan forbereder du dine negle inden lakering

Læsetid: 2 minutter

Du vil gerne have smukke negle og du tænker: "Jeg ved lige hvilken neglelak, der passer til mit humør". Du går igang og er ovenud tilfreds med resultatet, men kigger på uret og konstaterer, at du alligevel brugte ret lang tid på at kreere "De 10 Vidundere" som andre ville kalde for "negle".
2 dage senere skaller den første negl og du ærgrer dig over at du ikke fik flashet neglene for flere, mens de var flotte. Fik du forberedt neglene godt nok inden du fandt lakken frem? Hvis du ønsker at opnå et professionelt resultat og en holdbar manicure, er det afgørende at forberede dine negle korrekt. Ved at følge denne guide kan du sikre, at din neglelak påføres jævnt og holder længere.

Produkter, du skal bruge:

1. Rens neglene

Start med at fjerne eventuel gammel neglelak med en neglelakfjerner. Du skal bruge en wipe eller en vatrondel vædet med neglelakfjerner, til at fjerne lakresterne grundigt fra negleoverfladen. Vask dine hænder og dine negle - og giv dem en bette tur med en neglebørste. Få alt skidt væk.

2. Form og fil neglene

Brug en neglefil til at forme og file dine negle, efter ønsket længde og form. Fil forsigtigt i én retning for at undgå at beskadige neglene. Du kan vælge mellem forskellige former som firkantede, runde eller ovale negle alt efter din præference.

Læs mere om, hvordan du filer dine negle her.

3. Påfør basecoat

Her aftørrer du neglepladen med din neglelakfjerner igen, for at være sikker på du har fjernet alle olierester fra selve pladen. Basecoat er en vigtig del af neglelakprocessen, da det beskytter dine negle mod misfarvning og hjælper med at forlænge holdbarheden af din manicure. Påfør et tyndt lag base coat på neglene og lad det tørre helt, før du fortsætter med at påføre din ønskede neglelakfarve.

Læs mere om, hvorfor det er vigtigt at bruge basecoat og topcoat.

4. Plej neglebåndene

Neglebåndene spiller en vigtig rolle i at holde dine negle sunde og smukke. Påfør lidt negleolie på neglebåndene og massér det forsigtigt ind. Dette hjælper med at blødgøre og fugte neglebåndene, og give din negl optimale grobetingelser. 

Læs mere om, hvad negleolie er, og hvorfor det er vigtigt.

Nu er du klar til at påføre din foretrukne neglelakfarve og afslutte din manicure. Følg vores guide om Sådan lakerer du dine negle, hvor vi går i dybden med trin-for-trin instruktioner til at opnå det perfekte resultat.

Vi håber, at denne guide har været nyttig og har givet dig de nødvendige oplysninger til at forberede dine negle inden lakering. Nu kan du få flotte og holdbare manicurer derhjemme!

  • Farve
  • Effekt
  • Kollektion
  • Mærke
  • Dækkeevne
  • Mængde
  • Guide
  • Ingredienser
  • OBS:
  • Badge