• ★★★★★ af vores kunder
  • Fragt fra 35,- Gratis v/499
  • 1-2 dages levering
  • Miljøvenlig emballage
0
0,00 DKK

Base- & topcoats

For at sikre, at din neglelak holder længere, er det vigtigt at bruge både basecoat og topcoat. En basecoat skaber et klæbende underlag, som neglelakken kan hæfte bedre til, mens en topcoat beskytter neglelakken og forlænger dens holdbarhed. Den bedste kombination er én lag basecoat, to lag farvet neglelak og ét lag topcoat. Det anbefales at bruge basecoat og topcoat fra samme mærke som din neglelak for optimal effekt. Nogle neglelakker har indbygget basecoat, men ekstra produkter kan være nødvendige afhængig af neglenes tilstand.

Filtrer produkter
43
  1  

Derfor skal du bruge basecoat og topcoat

Hvis du ønsker at din lakering skal holde, er basecoat og topcoat et rigtig godt sted at starte.

En basecoat er med til at lave et klæbende underlag, som din neglelak kan holde bedre fast i. Ofte tørrer en basecoat op med mange bitte små huller i, huller man ikke kan se. Disse huller er for at din neglelak kan lægge sig ned i disse huller, og derfor klæbe sig bedre fast til basecoaten, end hvad den kunne til naturneglen. Dette medvirker til at neglelakken har de bedste betingelser for at sidde godt fast på neglen. 

En topcoat er et beskyttende lag ovenpå din neglelak. Hvis du bruger en god neglelak vil du ikke opleve at den chipper/krakelerer, men derimod at den bliver slidt af ude på spidsen. En topcoat er medvirkende til at passe ekstra godt på din neglelak, så det er topcoaten der først bliver slidt, før farven slides. Jeg bruger ofte topcoaten gentagende gange i løbet af de 7-10 dage min neglelak ofte holder. Efter cirka 2-4 dage har jeg slidt det yderste af topcoaten af, og derfor vil min neglelak begynde at slides, hvis ikke jeg lægger et nyt lag topcoat - så det gør jeg.

Sammensætningen af 1 lag basecoat, 2 lag neglelak farve og 1 lag topcoat vil gøre at din neglelak holder meget bedre end hvis du ikke brugte base-og topcoat. 

Jeg anbefaler at du bruger basecoat og topcoat fra det mærke neglelak du bruger. Ofte er en farve neglelak en del af et system, så basecoaten og topcoaten er designet til at fungere mest optimalt med den neglelakken fra samme mærke. Bruger du Zoya neglelak er det derfor mest oplagt at bruge Zoya Basecoat og Zoya Topcoat. Men der er undtagelser. Jeg, Camilla, er meget glad for at bruge CND Vinylux. I CND Vinylux er der indbygget basecoat i neglelakken. Men mine negle er bløde fra naturens side, og jeg har derfor behov for at bruge en ekstra stiv basecoat. Jeg bruger derfor OPI Nail Envy under ALLE mine lakeringer også selvom der er basecoat indbygget i lakken eller at producenten anbefaler en anden type.